Ønsker du at tage på udflugt fra din feriebolig ved Lago Maggiore, vil vi forslå følgende:
Områdets bjerge og dale:
- Ossola dalen med landsbyen Macugnaga, ved foden af bjerget Monte Rosa - en over 1000 år gammel landsby beboet af Walser folkeslaget, et folk der bor i alperne i Schweitz, Italien, Østrig og Liechtenstein. De taler et specielt dialekt (Walsertysk).
- Val Vigezzo kendt som kunstmalernes dal
- Val Formazza med det imponerende 143 m. høje og 60 m. brede Toce vandfald
På Lago Maggiores vestbred finder du:
- byen Verbania med bydelen Pallanza. Verbania har søpromenade med nerier, magnoliatræer, bådforbindelser til De borromeiske øer og en smuk have ved Villa Tarranto.
- byen Stresa. En hyggelig og mondæn ferieby med typisk strandpromenade med palmer og blomster, strandpalæer og smukke haver.
- de Borromæiske øer (Isole Borromeo), anlagt af Borromeo familien. De nås med færge fra Stresa.
- dyreparken Villa Pallavicino, en botanisk have og dyrepark
- bjerget Mottarone
- byen Arona - med slotsruinen Rocca og statuen Il Carleone, der forestiller ærkebiskoppen Carlo Borromeo. Statuen er inklusiv soklen ca. 35 m. høj. Og du kan komme op i statuen op og se udsigten fra statuen.
På søens østbred vil vi foreslå dig følgende:
- byen Laveno – har bilfærgeforbindelse til vestbredden – svævebane til udsigtspunktet Sasso del Ferro.
- byen Angera – med slottet La Rocca di Angera, hvor du kan se longobardiske freskoer, et imponerende dukkemuseum og en spændende middelalderhave.
Du er altid velkommen til at spørge vores udlejer om yderligere informationer.